Übersetzung kommt bald ...

Café Hedebo

Aftensmad, fest og happy hour

Åben kl 11-22 i ugerne 26-31 (inkl) ellers åbent fredage (16-21), lørdage (11-21) og søndage (11-14) og på helligdage. Hold din fødselsdags- eller konfirmationsfest her på. Deltag i caféens Happy Hour og når Lone laver helt specielle arrangementer med musik og mad. Slip for selv at lave aftensmad og bestil istedet noget fra den omfattende menu. Se menukort og få evt en snak om din næste fest.

Hedebo Super

Gas, kød og bland-selv slik

Åben kl 7-20. Der er næsten ikke den dagligvare eller den ting til campinglivet, du ikke kan finde i Hedebo Super. Købmanden ligger ved indgangen af campingpladsen, så du skal blot gå nogle få meter for at finde et bredt udvalg af varer til morgen- eller aftensmaden, til frokosten eller til de små hyggestunder på din plads eller på stranden. Byens største udvalg af bland-selv slik.

4 servicebygninger fordelt over pladsen

Panoramaudsigt og plads til familien

I vores 4 servicebygninger har vi toiletter og brusebad - bla 19 familierum og 3 puslerum - som vi rengør minimum 2 gange i døgnet. Her er også både el- og gaskøkkener, og bla har køkkenet i receptionsbygningen nok Danmarks bedste udsigt. Her er også aktivitetsrum for ældre børn og legefaciliteter - fx et boldrum - til de små. 

 

Reception | Information

Snak og praktisk hjælp

Se aktuelle åbningstider på forsiden. For os er den personlige kontakt alfa og omega, så mange af vores gæster kommer igen generation efter generation. Vores reception er bemandet det meste af dagen, og i højsæsonen også til sent ud på aftenen. Ved nødsituation eller larm på pladsen om natten ring +4598461449. 

Rengøring

Vi gør rent min 2 gange i døgnet i højsæson og på helligdage og ved behov. Venligst spekter personalet og benyt ikke toilet og køkken, når de er lukkede pga rengøring. Vores 19 store familie baderum udlejes ikke, men står til rådighed for alle gæster døgnet rundt. Pga reglerne for strandbeskyttelse må vi ikke bygge tæt på havet. Så fra pladserne her kan der være op til 400 m til nærmeste servicebygning.

Vedligehold

Vi går meget op i at holde pladsen pæn og ren, ligesom vores faciliteter løbende vedligeholdes og udbygges. Bygninger skal males, træværk skiftes ud, græs på udenomsarealer klippes, mulvarpe fanges, swimmingpools renses, og kilometervis af hække og træer skal beskæres hvert år for at sikre havudsigten og sol på vores campisters terrasser. Tag fat i os i receptionen, hvis der er noget, der ikke fungerer.